Menu

LB Forsikring er ’Bedst i Test’ på hundeforsikringer

03/07-24

Hunden er menneskets bedste ven, siges det. Hvis du vil give familiens firbenede medlem den bedste forsikring, kunne du overveje at vende blikket mod LB Forsikring. Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab har netop fået stemplet ’Bedst i Test’ af Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet har testet hundeforsikringer hos 14 selskaber og lægger i kåringen vægt på, at LB Forsikring har en god dækning til en lav pris, og at selskabet udmærker sig ved at have en lav selvrisiko på dækningen. Derudover har LB Forsikring en god kundetilfredshed.

”Det er altid dejligt at få anerkendelse for det arbejde, vi laver, og det væsentlige er, at vores medlemmer kan have tillid til, at vi kontinuerligt arbejder for at give dem et godt produkt. Vores mål er at lave gode forsikringer til en skarp pris, og det viser testen, at vi er lykkedes med. Det er vi selvfølgelig glade for, og det er meget motiverende i det videre arbejde,” siger Thomas Enna, Chef for pris og produkt i LB Forsikring.

Forbrugerrådet Tænk har testet hundeforsikringen på Lærerstandens Brandforsikring, som hører under LB Forsikring. Hundeforsikringen er ens på Lærerstandens Brandforsikring, Runa og Bauta, og kvalitetsstemplet kan derfor sættes på alle LB Forsikrings hundeforsikringer.

Udover Bedst i Test på hundeforsikringen, har LB Forsikring også Bedst i Test stemplet på husforsikring, rejseforsikring, ulykkesforsikring og forsikringspakker.