Ligesom de fleste måske havde fundet solbriller og solcremen frem, melder DMI om, at kulden vender tilbage. Derfor råder LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, danskerne til at være ekstra opmærksomme i denne forårstid.
Sol og lunere vejr fik i weekenden danskerne til at smide overtøjet flere steder i landet, og måske nogen allerede så småt ser frem til mere varmt vejr. Men der er vi ikke helt endnu.
”Foråret er jo en skøn tid, men det kan også drille lidt, fordi kulde og varme ofte kommer og går. Derfor vil vi gerne opfordre danskerne til at være bevidste om, at man stadig skal være opmærksom på risikoen for frostsprængninger af vandrørene i enten den faste bolig eller fritidshuset,” siger Trine Bechmann Henningsen, Chef for Skade, LB Forsikring.
Hun og LB Forsikring gør samtidigt opmærksom på, at hvis der kommer nattefrost igen, kan det også have betydning for vandhaner ved boligen.
”Fryser det, er det en god ide at lukke for tilførslen til udendørshaner og tømme dem for vand,” lyder påmindelsen fra Trine Bechmann Henningsen.
Gode råd fra LB Forsikring til boligen i tilfælde af frost: